Strandvejen 8 · København Ø 39 200 209 dr.hao@email.dk EN
Erfaringer

Søvn

Uddrag fra klinikkens gæstebog, samlet under dette emne.

Vicki

Jeg har været svimmel med angst og kunne ikke sove.

Nu kan jeg sove og har ikke angst så ofte mere. Tusind tak for jeres kærlige måde og være på. Og et stort tak til Huang for den skønne, skønne massage.

Tak for jeres hjælp

Mange hilsner

Vicki

Lone

Kære Dr. Hao og Fr. Huang

Jeg sover om natten nu, efter at have fået få behandlinger.

Tusind tak, jeg er så taknemmelig!

Kærlig hilsen

Lone

Irene

Kære Fr. Huang og Dr. Hao

Det er svært for mig i ord at forklare, hvor dybt taknemmelig, jeg er for jeres behandling.

I har reddet mit liv!!! Intet mindre end det.
I 10 år har jeg været plaget af en psykisk sygdom – en bipolær lidelse – hele mit liv har jeg haft humørsvingninger, der i 2003 mundede ud i psykisk sammenbrud med efterfølgende depression.
Sommer 2004 en forfærdelig mani, der om efteråret resultatende i endnu en depression, denne med 1 måneds indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Jeg var da 62 år gammel. Måtte et par år senere sælge den tandlægepraksis, min mand og jeg havde opbygget sammen.
Alt sammen på grund af STRESS. 5 børn – 4 aborter, den ene i 6 måned efter at en fostervandsprøve havde viet, det var et klinefelter barn (på én gang dreng og pige: kønskromosom XXY). Det blev en fremprovokeret fødsel. Det tog 15 timer på hospitalet.
Jeg har simpelthen haft så mange muligheder – jeg har brugt dem – betalt med søvnløshed – så ikke advarselssignalerne.

Nu har jeg fået ro i sjælen, ro i mit ægteskab. Jeg er kommet ud af 10 års medicinhelvede i den danske psykiatris hellige navn. Jeg er fri – helt mig selv. I har reddet mit liv.

TAK er for lille et ord for lille mig.

Irene

Brigitte

Kære Dr. Hao og massør Huang

I nov. 2012 blev jeg opereret i knæ, kikkert-operation, pga. smerter der gjorde at jeg næsten ikke kunne gå.
Lægen sagde, at jeg på sigt, skulle have et kunstigt knæ.

I februar 2013 havde jeg så mange smerter om natten, at jeg ikke kunne sove, og var altid træt. Jeg havde også meget svært ved at gå, og tog mange smertestillende piller.

Så kom jeg til klinikken her.

Allerede efter et par behandlinger kunne jeg mærke en bedring.
Efter 5 – 6 gange, holdt jeg op med at tage smertestillende tabletter. Det var dejligt at blive fri for dem.

Takket være jeres gode hænder er jeg i dag fri for smerter… og jeg kan sove hele natten, uden at vågne og uden at have smerter.

Fantastisk

Tak skal I have begge to

Kærlig hilsen

Brigitte

Asta

Kære Dr. Hao

Jeg har været virkelig glad, overrasket og taknemmelig for den behandling jeg har fået.
Da jeg kom første gang var jeg så øm og hård i skuldrene at jeg sov dårligt og havde konstante smerter som forstyrrede min hverdag.

Men efter de behandlinger du har givet mig er det efterhånden næsten forsvundet.

Det har virkelig hjulpet, så tusind tak for dine behandlinger, og for øvrigt også den venlighed jeg har oplevet her.

KH. Asta

Anne

Jeg har igennem ca. et år været stresset pga. alt for meget arbejde og studie osv.
Derfor har jeg haft store problemer med min søvn.
Er vågnet meget let og har haft svært ved at sove. Efter ca. 8 behandlinger er det blevet meget bedre og jeg nyder at komme her. Tusind tak til jer begge to!

Anne

Marianne

Kære Dr. Hao og Fru Huang

Tusind tak for alt hvad I har gjort for mig. I er begge helt fantastiske og jeg føler mig som et helt nyt menneske! Jeg har på nuværende tidspunkt fået 11 behandlinger og har fået det rigtig godt. To ugentlige behandlinger kan anbefales for at kroppen arbejder godt med at helbrede sig selv.
Da jeg kom første gang d. 8. februar led jeg al depression, angst, stress, modløshed, søvnløshed, og eksem/allergi.
Allerede efter ca. 4 – 5 behandligner sov jeg godt om natten og havde fået meget mere indre ro.
Mine omgivelser kommenterede min positive udvikling.
Jeg ændrede også mine dårlige kostvaner og droppede vin og øl og har tabt mig 5. Kg.
Det, som var sværest at få bugt med, var min øjenkløe og allergi/eksemen, men kløen er også væk nu og eksemen forsvandt i denne uge.
Jeg mærkede ingen gener sidst jeg havde menstruation, ingen oppustet mave og ingen smerter. Det er også en dejlig sidegevinst.
M.h.t. allergien viste det sig at jeg har nikkelallergi og jeg har nu ændret kosten og udelader de fødevarer, som jeg ikke må få.

Jeg er så glad for at jeg har lært jer to dygtige kvinder at kende, og jeg anbefaler jer varmt til familie og venner, som er syge eller har ubalancer.

Min hud stråler, jeg har fået energi, jeg sover godt om natten, jeg har tabt mig og folk giver mig komplimenter.
Det kan jeg takke jer for!
Tak for god og kompetent behandling med pulsdiagnose, tungediagnose, akupunktur og skøn massage. Hver gang jeg går herfra er det med en dejlig ro i krop og sjæl.
Det er ikke sidste gang jeg har været her. Jeg vil nu komme efter behov og til at vedligeholde den gode virkning.

De alle-bedste anbefalinger og kærligste hilsner fra
Marianne

Line

Jeg har været her blot 2 gange, og jeg er så glædeligt overrasket!
Jeg har altid haft en kritisk tanke omkring akupunktur, men det DR.HAO kan er fantastik!
Tak fordi du har hjulpet mig til at se al det positive! Jeg ser allerede frem til næste aftale.

Kh. Line

Anne-Sofie

Jeg anbefaler Dr. Hao til alle jeg kender. Hun er i en klasse for sig.

Jeg kom til Dr. Hao med udtalte problemer i puls, med overgangsalderen, og stress, hedeture, søvnbesvær og mest af alt en konstant høj puls. Hvor jeg før svedte så meget, jeg var gennemblødt, er jeg næsten fri for at svede. Min puls er normal og jeg sover tungt og godt.

Dr. Hao er utroligt dygtig og hendes behandling er ofte bedre end konventionel medicin. Og forresten har hun også forbedret min paradentose.

Anne-Sofie

Henriette

Jeg vil bare sige tak for god behandling og massage.

Jeg har culitis ulserosa (blødende tyktarmsbetændelse) og ved at komme her regelmæssigt for at holde det nede.

Samtidig har I hjulpet mig med at sove om natten, så jeg har mere energi. Jeg anbefaler jer også alle steder

Tusinde tak

Henriette

Konsultation efter aftale

Klinikken har ingen faste åbningstider. Ring på 39 200 209 eller skriv, så finder vi en tid, der passer. Du får svar samme hverdag.

39 200 209