Strandvejen 8 · København Ø 39 200 209 dr.hao@email.dk EN
Erfaringer

Stress & psykisk

Uddrag fra klinikkens gæstebog, samlet under dette emne.

Line

Jeg har været her blot 2 gange, og jeg er så glædeligt overrasket!
Jeg har altid haft en kritisk tanke omkring akupunktur, men det DR.HAO kan er fantastik!
Tak fordi du har hjulpet mig til at se al det positive! Jeg ser allerede frem til næste aftale.

Kh. Line

Anne-Sofie

Jeg anbefaler Dr. Hao til alle jeg kender. Hun er i en klasse for sig.

Jeg kom til Dr. Hao med udtalte problemer i puls, med overgangsalderen, og stress, hedeture, søvnbesvær og mest af alt en konstant høj puls. Hvor jeg før svedte så meget, jeg var gennemblødt, er jeg næsten fri for at svede. Min puls er normal og jeg sover tungt og godt.

Dr. Hao er utroligt dygtig og hendes behandling er ofte bedre end konventionel medicin. Og forresten har hun også forbedret min paradentose.

Anne-Sofie

Tove

Kære jer to søde og altid smilende mennesker!

Jeg kom med en depression – ked, afkraftet og meget træt og kunne sove hele dagen.

Efter 4. gang her hos jer havde jeg krafter i mine ben og arme igen og lidt overskud tilbage og ganske langsomt blev det bedre og bedre.

Efter 10. gang havde jeg fået bedre hørelse, bedre syn, balance og masser af overskud og mit dejlige glade humør igen – som et helt nyt menneske.

Jeg holder det ved lige, ved at komme her hver 5., 6. eller 7. uge. Og har jeg ondt et sted i ledet – væk er det, når jeg går her fra. Jeg får ny energi og er et meget glad menneske igen.

Jeg siger jer 1000 tak for jeres hjælp.

Tove

Sara

Efter at alt bare havde gået stødt nedad bakke igennem flere år, har jeg endelig fået den hjælp, som har gjort at jeg kunne vende udviklingen.

De fysiske skavanker var én ting (og de blev taget hånd om på bedste vis!). Men det vigtigste er, at jeg har fået modet og livslysten tilbage igen.

Tusind tak!

KH. Sara

Alex

Kære Yinmei Hao og Huang,

Tusind tak for de dejlige behandling jeg har fået hos jer, og alle jeres smil. Jeg har nu fået et bedre og mere optimistisk humør samt føler mere overskud i hverdagen. Jeg ønsker jer alt godt fremover!

De kærligste hilsener

Alex

Anne

Jeg har fået behandling for min depression og kan fungere og har fået behandling for syrebalancen som var helt forkert. Dejligt at kunne spise stærke og sure ting og i det hele taget alt.

Er også blevet behandlet for forhøjt blodtryk. Er så glad for at være fri for tabletter som jo altid har bevirkninger.

Mange tak for behandlingen, også massagen som jeg har nydt til fuld.

Min mand har fået behandling 2 gange (fortsætter), men allerede går ham bedre. Han har Parkinson.

Tak

Anne

Annette og Jonna

Kære Dr. Hao og Huang,

I er fantastiske begge to. Det er et dejligt sted med god stemning.

Min svigermor fik helvedsild, og gik i 3 mdr. med mange smerter. Det brændte som ild i maven og føltes som veer. Det havde hun konstant. Hun kunne kun lægge i sin seng. Men nu efter en mdr. behandling er hun smertefri og har fået energi og humør tilbage, og det er den behandling (nåle) og massage der har gjort det.

Tusind tak

Annette og Jonna

Kund

Hjertelig tak for en virkelig effektiv kur for alkoholisme og en dermed forbunden depression.

Kund

Birgitte

Jeg er en kvinde på 57 år, som har haft en voldsom depression, som jeg var indlagt for. Jeg var så træt – så træt, så jeg troede aldrig, at jeg blev rask igen. Jeg begyndte at få behandlinger her på klinikken, og efter bare få behandlinger, begyndte jeg at få mere energi, det var en helt vidunderlig følelse.

Jeg sender derfor en meget stor TAK til Dr. Hao med håbet om, at denne behandlingsmetode må komme ind på vore psykiatriske hospitaler.

Mange kærlige hilsener

fra Birgitte

Kristoff

Kraftesløshed i venstre side af kroppen, svimmelhed, træthed, manglende koncentration, højt blodtryk var nogle af mine symptomer efter jeg for snart 2 mdr. siden dejsede omkuld. Lægerne fandt ingenting – erklærede mig for rask og fandt intet at behandle på trods af min egen oplevelse af mig selv.

Efter 5 behandlinger her, er min humør vendt, symptomerne svindet, blodtryk dalet og koncentrationer skarp igen.

Så det er forsøget værd.

Tak og god bedring til alle andre der søger lindring her.

Kristoff

Konsultation efter aftale

Klinikken har ingen faste åbningstider. Ring på 39 200 209 eller skriv, så finder vi en tid, der passer. Du får svar samme hverdag.

39 200 209